Mere historie

Oprindelse

Oprindelsen af Taoist Tai Chi^® kunst kan spores til de tidligste perioder af kinesisk historie. Taoismen har fra sin begyndelse søgt at få krop og sind til at vende tilbage til deres oprindelige natur, til at være i harmoni med Tao. Som et udtryk for dette har fysisk udfoldelser eller kunstarter altid været en integreret del af denne lære. De tidligste af disse kunstarter blev praktiseret af shamaner, hvis lære blev integreret i den begyndende taoistiske tradition. Efterhånden som den udviklede sig gennem århundreder og årtusinder fortsatte Taoistiske mestre og udøvere, der trænede i templer eller levede som eremitter i ødemarken, med at udvikle disse kunstarter og videregive dem til deres elever, mens de berigede traditionen for fysisk og åndelig udvikling.

Zhang Sanfeng: Tai chi som indre alkymi

Et sted mellem det 11. og 14. århundrede udviklede en taoistisk munk ved navn Zhang Sanfeng et system, han kaldte taiji (Tai Chi). Dette system sammenfattede flere forskellige eksisterende systemer med bevægelser til ændring af senerne udviklet i Shaolin Templet. Han indarbejdede desuden sin egen træning af de taoistiske metoder til at forædle og rense kroppens indre energier.

Zhang havde en række disciple, som videreførte hans lære. Gennem Song, Yuan og Ming dynastierne (12. til 17. århundrede) var hans Tai Chi primært kendt i Shaanxi-provinsen i det vestlige Kina. Som klostertradition fungerede Tai Chi som en metode til indre alkymi, eller til at opnå indre transformation i kroppen med det formål at forbedre helbredet og opnå længere levetid.

I sin taoistiske begyndelse blev Tai Chi brugt til at opnå taiji (UK: “Supreme Ultimate” DK: Stor enhed /begyndelsepunktet/urcellen) eller tilstanden af komplementaritet mellem ​​Yin og Yang energierne i kroppen. Dens mål var at forvandle krop og sind, således at udødelighed, forstået både som lang levetid og oplysning, kunne nås.

Tai Chi flytter ud af klostrene

Fra slutningen af ​​det nittende århundrede blev Tai Chi-bevægelser i stigende omfang undervist til lægmænd. To faktorer var årsag til at Tai Chi bevægede sig udenfor klostrene. Den ene var at kejseren og adelen begyndte at lægge mærke til et biprodukt af Tai Chi-træning, kampsportsaspektet. Både Shaolin buddhistiske munke og Mount Wudang-taoisterne blev involveret som instruktører af den kejserlige hær.

Omkring samme tid forbød Qing-dynastiet det private ejerskab af våben, hvilket efterlod befolkningen uden forsvar mod banditter og angribere. Almindelige mennesker, som beundrede munkenes evner indenfor selvforsvar, tiggede klostrene om at undervise dem. Af medfølelse begyndte munkene at modtage lægmænd som elever. Men da samfundet uden for klostrene ikke havde munkenes fundament af udvikling af sindet, var de taoistiske lærere bange for at lære deres studerende alt, hvad de vidste. Taoistiske indre kunstarter er meget kraftfulde. Hvis de kommer i hænderne på en som ikke har tæmmet sit hjerte og sind, kan de forårsage skade. Som følge heraf besluttede de taoistiske lærere kun at videregive dele af deres viden til lægmænd og reserverede den mest avancerede træning til medlemmer af tempelordenen.

Da Tai Chi kom ud i offentligheden, var der nogen lægmænd som integrerede deres egne ideer med de teknikker som munkene underviste. Derved opstod mange skoler af Tai Chi. De adskiller sig dog fra den taoistiske tradition, idet de generelt ikke ser Tai Chi som en metode til taoistisk træning. I den taoistiske tradition er, taiji, den harmoniske balancering af energier, målet med træningen, ikke det at mestre formen.

Master Moy genforener Tai Chi med dens taoistiske rødder

Med politiske forandringer og moderniseringen af Kina blev taoistiske klostre fysisk ødelagt eller afvist på grund af en ny skepsis, der opstod sammen med Kinas vending mod Vesten. Som følge heraf døde “den lukkede dørs” viden med den gamle generation af munke. Imidlertid fik Master Moy Lin Shin, en taoistisk munk, der gennemgik tempel træning som ung i Kina, kendskab til taoistisk indre alkymi, som den oprindelige Tai Chi var baseret på. Selvom meget af den oprindelige form for Tai Chi fra kloster traditionen var gået tabt, kunne Master Moy rekonstruere ånden fra den oprindelig form ved at bruge den viden han havde fra sin taoistiske træning.

Vores organisation, som Master Moy grundlagde, er dedikeret til at bringe denne Taoist Tai Chi^® kunst til alle for at fremme fysisk, mentalt og åndeligt velvære og for at gøre rigdommen af kinesisk kultur og taoistisk tradition mere tilgængelig.

Det er denne arv, at Mr. Moy vil have os til at lære og viderebringe til kommende generationer. At opnå denne viden kræver stor personlig indsats og beslutsomhed og kræver regelmæssig kontakt med kilden til denne lære.